Velkommen

Denne blog omhandler min brystforstørrende operation på Citadell klinikken

lørdag den 17. december 2011

Forundersøgelse (FU)

Endelig oprandt dagen, mandag d. 5. december 2011, hvor jeg skulle til forundersøgelse!

Min kæreste og jeg tog toget til Malmö. Fra centralstationen var det meget let at finde Lilla Nygatan, dog havde vi lidt problemer med at finde klinikken, da den ligger på 2. sal, og der er ikke ret mange mange iøjnefaldende reklamer :) Men en venlig svensk ældre mand hjalp os, da han også skulle derop, haha.

Jeg havde en tid kl. 14.00 men vi var der tyve minuters tid før, så vi lige kunne se stedet og falde til. Det er lækkert indrettet og man føler sig virkelig velkommen. En sød kvinde ved navn Ing-Britt tog imod min kæreste og jeg og orienterede mig lidt om operationen, stillede mig spørgsmål vedrørende mit helbred og forklarede generelt om forløbet. Hun var rigtig sød og havde styr på tingene.

Kl. 14.00 kaldte Jörg mig ind til forundersøgelse. Han er en rolig, venlig og afbalanceret mand, der med det samme gav gjorde mig helt tryg. Han målte min basediameter til 13,0 og ved hjælp af nogle skåle estimerede han mit brystvæv til at være 200 ml i hvert.

Jeg fik en bh på, og prøvede herefter forskellige implantater. Før FU havde jeg set mange billeder, og jeg synes at det naturlige look er det, der tiltaler mig mest. Så havde nærmest fra startet afskrevet HP (høj profil). Jeg prøvede en MX (moderat profil) og en HP, og kunne her se, at det skulle være hverken eller. Jörg foreslog så MP (moderal plus profil), og den havde lige den form jeg synes om! :) Herefter lagde han forskellige implantatstørrelser i startende med 320 ml mener jeg og så deropaf. Det endte med, at vi blev enige om 440 ml. MP :)

Der er normalt afsat 30 min. konsultation til hver, men jeg havde så mange spørgsmål til Jörg, at det tog 60 min. På intet tidspunkt stressede han eller var påvirket af, at det tog lidt længere tid. Han gav sig god tid til at svare, og var meget sympatisk og professionel.

Efterfølgende var min kæreste og jeg inde hos Ing-Britt igen, hvor der blev booket tid til operation d. 19. januar 2012! Hun udskrev også en recept på noget antibiotika og gav mig den sidste information.

Kl. 15.15 forlod jeg Citadell med kæmpe smil på læben spændt på endelig at skulle have de bryster jeg har drømt om.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar